Dér stod Karen-Lise Mynster ved fremkaldelserne, fuldstændig færdig efter at have givet alt som divaen.
Ved hendes side en hel stribe smilende mænd, der havde skrevet, iscenesat, indrettet og spillet op til hende. Kontrasten forstærkede blot fornemmelsen af, at det var en rituel afstraffelse af det gamle moderdyr, vi havde været vidne til. Nok en gang. Sej som ind i Helvede Her har hun givet den som den prægtige diva, der i sin jadegrønne robe indtager sin hotelsuite, fyldt med røde roser og hvidvin i gis-mol – der skal noget til for at begrave den rungende tomhed.





























