Hvordan flytter man hjemmefra, uden at det bliver blodigt? Man bliver da kunstner, gør man - og laver kollager med drabeligt oversavede hoveder fra familiealbummet. Eller også spærrer man bare forældrene inde i en dyb kælderskakt. For livstid. LÆS OGSÅBeatles' hjerte og sjæl mangler i stort opsat teaterkoncert Når Erling Jepsen denne gang er på færde med sin blanding af dagligdags provinsfrejdighed og sardonisk grotesk humor, skal 'Hovedløs sommer' forstås i den mest bogstavelige forstand: Af med knoppen! Introducerer psykogyseren
Forestillingen er noget så lovende som en psykogyser, en genre, som alt for sjældent finder vej til scenen. Ikke til at vide, om historien er mareridt eller virkelighed - eller om det i grunden er et og samme fedt. Sådan er det i hvert fald for Emilie og hendes udstilling 'Forældreopdragelse'. Mens hendes far og mor står og vrider sig og ikke fatter en pind, insisterer hun med sit dattersmil og lyse englehår på sin kunstneriske ret til brutalt at sakse fra, amputere og mingelere med sin private hovedstol. LÆS OGSÅ Ugens scene: Bedstemor som 25-årig i cyberspace er potentielt ophidsende Det gør hun i en grad, så hendes forbeholdne lærer fra Kunstakademiet får en lektion i, hvordan det hele begyndte dengang for længe siden. Jepsen sørger her for en godt corny flashback-fortællestruktur som i en gammel krimifilm, hvor vi med lærer Lars Bent med de store klogebriller placeres klos op ad gerningsstedet: barndomshjemmet. Forførende tilforladeligt tager det hele sig ud. Her hvor teenageren Emilie lever et røvsygt familieliv med en fraskilt frustrationsbombe af en mor og en plagsom (ret sød) lillebror, er en fremmed logerende heldigvis rykket ind - i det der engang var hans barndomshjem.
Løse hoveder og knurrende motorsave Den forførende hanhund får fyret op under både mor og datter, men viser sig mest af alt at være tændt på selve huset og dets mørke fortidsgemmer. Sådan som Marianne Nilsson har opbygget hjemmet af simpelt trykimprægneret træ i flere etager, oser det af praktisk, renskuret hverdag, men samtidig er der indbyggede krybegange og skumle aflukker, hvorfra et forældrepar pludselig kan dukke frem som lænkede beckett-klovnende mumier - så ku' de lære at få givet den fødselsdagsgave ordentligt! I det her hus sidder hoveder ikke så fast, som man skulle tro, og motorsaven knurrer i baggrunden.
LÆS OGSÅBørneteater giver en tiltrængt opsang til de voksne Madeleine Røn Juul har instrueret i en spændstig, letløbende stil med stærke indsatser fra Thue Ersted Rasmussen som den logerende, edderrasende ærkepsykopat - der lynsnart kan skrue det godmodige vejlederfjæs på - og Marie Dalsgaard som Emilie, der med sin teenagertvære sårbarhed får lært at blæse al indestængt vrede ud over sin dominerende, selvoptagne mor. Stærkt tiltrængt, for Meike Bahnsen gearer sin morfigur alt for højt op. Det bliver for støjende, og alt det kvidder med veninden kunne fra dramatikerens hånd sagtens være skåret bort.
Uden den dybe bund Forestillingen er for lang - helt forståeligt bliver lærer Lars Bent fristet til en blund bag kassebrillerne. Hele kunstdiskussionen er også mest en joke. Til gengæld er 'Hovedløs sommer' en underholdende gyseropdatering af det norenske familiedrama med en oplivende dosis humor. Godt nok uden den dybe bund, men med et plot, der formår at holde en suspense kørende, helt frem til tæppet er parat til at blive revet væk under det hele. For bare fordi man er hovedperson - med position som troværdig fortæller - er der ingen garanti for, at man er helt rigtig oven i hovedet.