Så er det nu, man kan få udlevet sine flyvedrømme. Nok er menneskene små, som de bevæger sig rundt på scenen i det kæmpemæssige Forum.
Men de sprænger alle formater, så snart de svinger sig op og hvirvler rundt oppe under kuplen, der hvælver sig som en krone over det barokke fabellandskab. To vilde rokokoengle slynger sig rundt i hver sin trapez. Så svimlende suverænt og overmenneskeligt synkront, at hele forestillingen letter. Det giver et sug i maven, og genkendelsens fryd breder sig.






























