Man skal tage sig i agt for en kvinde, der har det med at gå rundt på bare fødder. Et demonstrativt tegn på, at hun ikke har noget at gøre ude i virkelighedens verden.
Men hvad skal Johanne Louise Schmidts knejsende rastløse Hedda Gabler med det rødglødende hår overhovedet gribe og gøre i, sådan som hun kredser rundt på sine hvide fødder mod de kuldslåede fliser i drømmehuset, der ligner en stor panoramaudsigt?
