Efter det her måltid er Noma ikke længere bare Noma. Grotesk, at verdens bedste restaurant, vores gastronomiske madtempel for det nye nordiske køkken, viser sig at dele navn med en underernæringssygdom i den tredje verden, der angriber mundhulen og æder ansigtet op.
Men det er de to Noma-ekstremer, som Teater Sort/Hvids madpolitiske forestilling udstiller som kritik af vores gourmetdyrkelse i lyset af global udsultning. Uhyre tiltrængt, at der omsider er nogen, der går i kødet på gastronomiens hellige køer. I forhold til det overdrevne fokus, der i det hele taget er på mad i dag, er det nærmest absurd, at så få ofrer et kritisk blik på det.
