Det føles forkert at gå i teatret i disse dage. At sidde der i mørket og grine og græde af fiktive figurer på en scene.
Meningsløst. Og lytte til linjer som denne: »Do what thou wilt« – gør, hvad du vil. Men det er netop spørgsmålet i ’The Black Rider’: Hvad gør livet værd at leve, når naturens – og ikke mindst menneskets – grusomhed tilsyneladende er den eneste lov i verden? Kunst? Ja, eller kærlighed, lyder svaret.




























