Lyt til artiklen
'Horisonten’ strækker sig lige fra Big Bang til en kaffemaskine. Det er de store vidder, Det Kgl. Teater for en gangs skyld vover sig ud på. Noget så sjældent som et samspil mellem skuespil, opera og ballet – tilmed i en forestilling, der vil spænde fra naturvidenskab til poesi for at tale om det store i det små. Det kan nærmest kun gå galt – og så alligevel ikke.
Nok lyder det abstrakt, at »verden er hovedperson«, men man mærker fra først til sidst, at det er mennesker, som er verdens byggesten, om det så er lutter skæve småsten. Menneskeligheden er forestillingens styrke.
