0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'The Sound of Music' er rendyrket musicalglæde - med et skud aktualitet

Det Ny Teater får blockbusteren op at flyve. Det er 'The Sound of Success'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miklos Szabo (PR)
Foto: Miklos Szabo (PR)

Flugt. Alvoren slår til slut ned i 'The Sound of Music' og dens legende lethed. Midt i tidens flygtningestrømme.

Teateranmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Teateranmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tænk at ’The Sound of Music’ skulle gå hen og blive politisk aktuel! Som afslutning på det hele står von Trapp-familien dér i et knugende mørkt tableau – en flygtningefamilie som så mange andre i dag. De er på flugt fra det nazistiske styre i 1930’ernes Østrig, grænseovergangene er lukket, så de må tage turen over bjergene. Men i modsætning til blockbusterfilmen fra 1965, der er baseret på Rodgers og Hammersteins seks år ældre musicalhit, står den ikke længere på happy end i De Schweiziske Alpers frihed.

Godt nok havde filmens bagmænd ikke helt styr på den europæiske geografi, så hvis familien havde taget turen direkte over bjergene fra Salzburg, var de havnet lige i armene på de tyske nazister. Men tro flytter bjerge. Og her på Det Ny Teater er der under alle omstændigheder massiv nonneopdækning fra først til sidst, ligesom det i David Farnsworths scenografi glider ned fra oven med grønne græsskråninger og højstemte klosterhvælvinger.

Nu så jeg ikke forestillingen, da Daniel Bohr første gang satte den op her på teatret i 2004, så jeg ved ikke, om det var det samme flygtningesluttableau. Men man skal heller ikke trække den politiske aktualisering for langt. Ingen vil beskylde ’The Sound of Music’ for socialrealisme, selv om den faktisk bygger på en autentisk beretning om familien von Trapp.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts