Tænk, at Kjeld Abells gamle sag om kontormanden Larsen, der drømmer om at skride fra det hele, men farer vild i jagten på sin egen melodi, kunne gå hen og ramme plet i forhold til i dag.
Men det gør den på Nørrebro Teater, fordi de får stykkets naivistiske univers og absurde poesi til at leve ved netop at lade forestillingen sætte af fra en klar retrostil. De gamle sange får lov til at tale med deres egen indtrængende fortidstone, og 1930’er-gråmønstrede tapeter breder sig fra gulv til loft omkring Larsen som indbegrebet af datidens hr. Middelmådighed.
