Når det udvidede værk bliver langstrakt

ANERKENDELSE. Den eneste måde, koreografen (Mikolaj Karczewski) kan få sine dansere til at elske sig på, er ved at udstyre dem med masker og rød kyssemund.
ANERKENDELSE. Den eneste måde, koreografen (Mikolaj Karczewski) kan få sine dansere til at elske sig på, er ved at udstyre dem med masker og rød kyssemund.
Lyt til artiklen

Skal man altid komme publikum i møde? Med en stribe af sanseligt billedstærke værker bag sig, så som Reumertvinderne ’Rite of Spring – Extended’ og ’Men & Mahler’, har veteranen Palle Granhøj om nogen været med til at bryde den sejlivede opfattelse af moderne dans som noget, der lukker sig om sig selv. Men det gælder ikke hans nye værk.

Der er forførende umiddelbar appel i åbningen, her hvor Stravinskijballetten ’Petrushka’ fra 1911, som Mikhail Fokine oprindelig lavede koreografi til, frejdigt er sat ud i et intimt prøvelokale for at udspille sig som én lang, genstridig prøvesituation. En legende dekonstruktion af den der mere og mere forpulede ballet, der aldrig vil samle sig, uanset hvor meget koreograffiguren på scenen går i clinch med pianist og dansere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her