Der er ikke nogen ostemad eller kaffe, der om lidt er klar. Og kun skyggen af en porter eller to.
Til gengæld er der fugle, der synger »i flok, når de er mange nok« – et helt folkekor toner frem med duer på hovederne. Og så er der som forestillingens sjæl og ukuelige motor Anders W. Berthelsens Svante, sjoskende rundt i eviggråt regntøj, samt Lise Baastrup som hans Nina med sol i ærmet. Medrivende kæmper de som hverdagspoesiens helte for at få det hele til at lette.




























