Fin amerikansk dokumentar sætter fokus på en musikgenre, mange elsker at hade, men som de fleste i virkeligheden ret godt kan lide, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Det er nogle af vor tids mest slidstærke popsange
Hvis man hører Michael McDonalds falsetterede tenor, er det helt sikkert yacht-rock. Foto: Creative Commons
Lyt til artiklen
Henter...
Indimellem kan man godt føle sig lidt udenfor, når connaisseurer smider om sig med genrebetegnelser, der for visses vedkommende lyder, som om de er opfundet for at drille. ’Yacht-rock’ er en sådan etiket. Hvad pokker er det? Er det musik spillet på en båd? Musik, man skal høre på en båd? Eller hvad?
Og når eksempler på musikken så spilles og nævnes, kan man godt høre, at der er fællestræk. Men hvad det så har med luksuriøs lystsejlads at gøre, forekommer ikke umiddelbart indlysende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
