Indimellem savner jeg public service-stationernes bestræbelser på at gavne og fornøje også lørdag aften, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Henrik Palle: Det er en gammel, uafrystelig vane for mig. Men igen og igen bliver jeg skuffet
Kim Larsen fik sig en smøg for rullende kamera i den bedste sendetid. Ikke at man skal ønske, det var sådan i dag. Men sådan var det altså for 30 år siden. Foto: Skærmdump fra programmet
Lyt til artiklen
Henter...
Af og til befinder jeg mig – af ren gammel, uafrystelig vane – i den situation, at jeg sidder en lørdag aften foran fjernsynet med den agt at blive flowunderholdt og gjort en lille smule klogere. På en og samme gang.
Det er, kunne jeg næsten have sagt mig selv på forhånd, en udpræget dårlig idé. Fordi tiden ikke er til den slags. I stedet er der talentkonkurrencer og diverse – andre – indkøbte formater, ofte med komikere og andre morsomme kendisser, der vender verden i kvikke bemærkninger. Og det er fint nok. Men der er sgu’tte meget sovs til kartoflerne, hvis man dermed forstår udmeldinger om, hvordan det er med verden. Altså ud over at det ofte regner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
