Mikael Bertelsens ’Det sidste ord’ med Jytte Abildstrøm er fjernsyn af en kaliber, der bør ses af alle. Der er grundlag for en lære, jytteismen, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Jytte Abildstrøm gav ironikeren noget at tænke over
Jytte Abildstrøm, skuespiller og tidligere teaterleder, var gæst hos Mikael Bertelsen i ’Det sidste ord’. Foto: Klaus Vedfeld/ TV 2
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg kender ikke det sidste ord, du sagde, lød det fra Jytte Abildstrøm til ærkeironikeren Mikael Bertelsen, da hun sad over for ham i konceptet ’Det sidste ord’ på TV 2. Glosen, hun ikke ville vide af, var ’ligeglad’. Og det løb da også som en rød tråd gennem samtalen, at man må være lige, hvad pokker man måtte have lyst til, bare ikke ligeglad. Man skal tværtimod engagere sig og stræbe efter at gøre noget godt for andre mennesker. Få dem til at se, forløse livsholdninger og tage vare på elementerne, så de også er her om 40.000 år og længere endnu.
Det giver da mening. Og måske burde man overveje, om ikke Jytte Abildstrøms budskab om ydmyghed, nøjsomhed, kærlighed og empati burde hyldes med mere end en teaterflise på Frederiksberg eller en plakette, hvor hun boede.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
