’Tæt på sandheden’s Grønlandssketch er hverken grænseoverskridende eller krænkende. Den er bare bøvet, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Henrik Palle: ’Tæt på sandheden’-satire var en bommert grænsende til det pinlige

 Anne Sofie Skovlund Nielsen spillede antropolog i ’Tæt på sandheden’s pinlige satire over ’Grønlands hvide guld’. Foto: Jacob Jorp
Anne Sofie Skovlund Nielsen spillede antropolog i ’Tæt på sandheden’s pinlige satire over ’Grønlands hvide guld’. Foto: Jacob Jorp
Lyt til artiklen

Af og til ligger noget så bekvemt til det satiriske højreben, at det næsten ikke kan lade sig gøre at skyde forbi. Skulle man i det mindste tro. Og her er det så, at man skal sætte vand over til en kande kaffe og gå en gang rundt om den redaktionelle matrikel, inden man snører støvlerne og lægger an til skud. Ellers er der nemlig alvorlig risiko for, at man overplacerer og rammer et godt stykke ved siden af.

Det er ugens udgave af ’Tæt på sandheden’ et stykke anskuelighedsundervisning i. For selvfølgelig skulle man da give sit besyv med i lortestormen omkring den mildt sagt kontroversielle og om ikke skandaløse så massivt skandaliserede dokumentarfilm om dansk kryolitudvinding og kolonialistisk udbytning af den grønlandske undergrund, ’Grønlands hvide guld’. Naturligvis skulle man da det. For når nu bålet blusser så lystigt, bør man da være der med en sjat petroleum om en lille rulle optændingsbrænde, så fans og seere i bred almindelighed ikke tror, man er blevet håndsky eller sover i timen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her