I 1916 udkom den irske forfatter James Joyces ’ungdomsroman’ ’Portræt af kunstneren som ung mand’. Min professor på KUA så værket som nøglen til hele forfatterskabet. Det er absolut ikke en dannelsesroman, hovedpersonen Stephen Dedalus bliver netop ikke dannet af sin ærkekatolske, irsk nationalistiske opdragelse. Læst biografisk er Joyce alias Dedalus den arrogante åndsaristokrat, vi møder i ’toeren’ ’Ulysses’, hvor Stephen som outsider til sidst forlader Irland.
Lone Frank havde valgt ’Portrættet’ til sin indsats i Alberte Clement Meldals udmærkede serie ’Det’ en klassiker’. Godt valg, selv om jeg ikke mener, at værket i sin originale opfindsomhed kan kaldes et klassisk værk. Men det er hvert fald en fantastisk udviklingsroman just i teenageårene, hvor du gerne skal udvikle dig moderne og ikke traditionelt blive dannet.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























