I 1970’ernes ungdomskulturelle landskab var der flere grupper, der påkaldte sig ekstrem negativ opmærksomhed. Først og fremmest flipperne, hvis flirt med stofkulturen og antiborgerlige udseende med langt hår og pelsfrakker var en mere end almindeligt irriterende torn i øjet på de lidt ældre medborgere.
Men sandelig også knallertfolket, der måtte finde sig i nedladende betegnelser som ’plastic-rockere’ eller ’mini-rockere’, fordi de ofte måtte nøjes med jakker i imiteret læder og ikke var gamle nok til at køre på rigtige motorcykler. Ikke desto mindre fandtes de med deres køretøjer af mærker som Puch, Honda, Yamaha og Kreidler, drengene med dunede overlæber, pigerne med etageklip og hårbørster i den ene af brystlommerne på denimjakkerne – den anden var reserveret til 10-stykspakker med Look-cigaretter.
