Selv om bankospil ikke er med på den liste over umistelige danske kulturværdier, vor indsigtsfulde kulturminister overlod Søren Ryge Petersen og Ghita Nørby at udarbejde til videre behandling hos selve Folket, hører det sgu til noget af det mest danske.
Godt nok hidrører navnet fra italiensk, og det at spille tallotteri blev for alvor et fænomen blandt den franske adel i 1600-årene. Ligesom det var i de engelske og meget regnplagede badebyer Blackpool, Bournemouth og Brighton, at fænomenet for alvor fandt sin folkelige udbredelse i begyndelsen af forrige århundrede. Men banko, bingo, andespil – kært barn har mange navne – er en del af vor nationale DNA ligesom begejstringen for det konstitutionelle monarki, glæden ved syltede asier og den manglende evne til at se bjælker i egne øjne.
