Det er svært ikke at have meget ondt af de to skilsmissefædre Jan og Anton, hvis historier er fortalt i dokumentaren ’Spillet om børnene’. Begge fremstår som gode og kærlige forældre, der er blevet røvrendt noget så grusomt af deres forhenværende ægtefæller i problematiske parforholdsopløsninger. Og de institutioner, samfundet har etableret for at yde støtte og mægling samt sørge for retfærdighed i sådanne sager, lever ikke op til kravene om ret og rimelighed.
’Det er ikke i orden’, sidder man uvilkårligt og tænker, mens man får mere og mere ondt i både hjerte og mave, fordi man sagtens kan forestille sig, hvordan det må være at blive forholdt kontakten til det, man holder allermest af i verden, børnene. Og de fleste har været i berøring med sager, der minder om de to i den tre kvarter lange dokumentar.
