Dokumentarfilm på DR om kunstneren Jens Haaning og ’Take the Money and Run’ er historien om et ekstremt kunstværk – og en del af det værk, den handler om, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Han holder både dommedag og mental tvangsauktion over sig selv
Dokumentarfilm på DR om kunstneren Jens Haaning og ’Take the Money and Run’ er historien om et ekstremt kunstværk – og en del af det værk, den handler om, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Han holder både dommedag og mental tvangsauktion over sig selv
Kunstneren Jens Haaning måtte tage sig til hovedet under processen med værket 'Take the Money and Run'. Foto: Petra Kleis
Lyt til artiklen
Henter...
Hvornår noget er kunst, og hvornår noget absolut ikke er kunst. Ja, det kan såvel de lærde som de mindre studerede strides om, til solen brænder ud og køerne vender hjem fra guldalderkulissen. For der er ikke noget svar, medmindre man gør vor nationale tø-hø-filosof Robert Storm Petersens ord til sine: Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst. Tø-hø.
Heldigvis har vi ganske ofte diskussionen om, hvorvidt noget er kunst. Og tit er den også velsignet højlydt. For ikke at sige råbende. Som nu da kunstneren Jens Haaning skabte værket ’Take the Money and Run’, som bestod af to tomme billedrammer, hvori der egentlig skulle have været to forskellige pengemængder, som skulle illustrere eller symbolisere forskellen i indkomst og dermed sige noget om arbejdsvilkår, ulighed og den slags.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
