Det er hardcore, det der kærlighed. Det finder man meget hurtigt ud af, når man ser første afsnit af DR’s fortolkning af formatet ’Hotel Romantik’, hvor 20 lidt ældre mænd og kvinder – de er fra begyndelsen af 60’erne til slutningen af 70’erne – skal forsøge sig med pardannelse og måske finde den store kærlighed til sidste kapitel af livet.
For ganske som i alle livsaldre er der mere rift om visse modeller end andre, og da Lars ser Frank og Lise-Lotte slentre afsted mod den romantiske hytte (Mumsehytten, som den kække deltager Jesper ’JR’ kaldte den), fornemmer man jalousien og den begyndende bitterhed i hans øjne, selv om han bedyrer, at han overhovedet ikke i noget omfang er slået.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























