Henrik Ibsen skrev ’Vildanden’ og Anton Tjekhov ’Mågen’. Bortset fra dette ornitologiske sammentræf er der ikke tvivl om, at Tjekhov var nordmandens udtalte elev, som elskede sin læremester. Men han var en uartig en af slagsen og brød hurtigt med Ibsens slagkraftige og bastante naturalisme.
Russeren søgte efter et finurligt formsprog, som ikke lød som intentionelle slogans og ideologiske statements. Han forfinede sin dramatiske strategi til at nærme sig tomgang med en fragil fornemmelse for grænserne mellem tragedie, melodrama og komedie. Samt den sigende tavshed, som artikulerer stemningsskifte og stum afmagt.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























