Dokumentaren om solcellepark-planerne i Sdr. Vium i Vestjylland viser en kløft, der ikke vil blive smallere med årene, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Niels Hausgaard har ikke sunget forgæves

Beboerne i Sdr. Vium er forståeligt vrede, fordi de føler sig kørt over i den grønne omstillings navn. Foto: Skærmbillede fra udsendelsen
Beboerne i Sdr. Vium er forståeligt vrede, fordi de føler sig kørt over i den grønne omstillings navn. Foto: Skærmbillede fra udsendelsen
Lyt til artiklen

Den unge mand fra vestjyske Sdr. Vium er opbragt i dette ords egentlige betydning: han er vred, desperat og foruroliget på én og samme gang. For han kan ikke forstå, hvorfor det akkurat skal gå ud over hans hjemstavn i Ringkøbing-Skjern Kommune, når Danmark skal gennemføre den grønne omstilling. Og han er ked af det, fordi han kender og elsker området – herfra hans verden går.

Der er ingen grund til at være ironisk, selv om den glimrende dokumentar ’Ikke i min baghave’ på DR sikkert for mange vil fremkalde Niels Hausgaards sang ’Hilsen fra os’, den med omkvædet om, at (atomkraft)værket skal ligge på Sjælland eller til nød på Fyn – i den østre ende. For det er jo sådan, vi alle sammen har det, når der skal gøres noget for almenvellet: det er en rigtig god idé, især hvis det ikke lige koster os noget eller kræver, at vi letter pariseren og gør en indsats.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her