Danskere, som er vokset op i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, vil forstå at kende replikken »Jah, jah, jah«. For det er Sonja fra Saxogades evindelige svar, når hendes temmelig indolente mor, Norma, vil have hende til at gøre noget såsom at rende et ærinde til Mutter Fit og hente en pakke cigaretter, se efter sine små søskende eller lige rydde op på sofabordet i dagligstuen i den lille lejlighed på Vesterbro, som dengang var et forholdsvis ydmygt kvarter.
Set med vore dages øjne er den bestemt ikke god. Som i overhovedet slet ikke i orden. For Norma orker ikke rigtig at tage sig af sine tre børn. Alle disse krav fra alle hold om tandbørstning, hjemmelavet mad, samtale og sådan noget. Det var jo ikke derfor, hun fik dem; de kom ligesom bare af sig selv som frugter af forliste forhold.
