Historien gentager sig. Den ene gang som tragedie, den anden gang som farce. Sådan skriver Karl Marx i ’Louis Bonapartes attende brumaire’ fra 1852, og at han har ret, kan man iagttage adskillige steder på kloden her i det personens år 2026.

Tag nu sådan noget som demokratiet, det repræsentative af slagsen, som vi fik indført i Danmark i fuldt omfang i 1978, da både alle over 18 år og modtagere af offentlige trangsydelser kunne deltage og stemme. Det var måske ingen tragedie i sig selv. Snarere består det sørgelige i, hvordan fænomenet har udviklet sig til en malstrøm af populisme, demagogi og markskrigerisk adfærd på sociale medier.