På Egmont Kollegiet flytter man ind i en nedarvet pærevælling af ritualer og kodesprog. DR’s ’Kollegiet’ viser et skønt fællesskab, der også er lidt irriterende, skriver Marie Andersen i denne klumme.

Er det hele bare én stor fælleskrammer til tonerne af Aphaca?

Dagmar har haft en grænseoverskridende oplevelse på sin tidligere arbejdsplads og søger støtte hos de andre beboere på Egmont Kollegiet. Foto: Clara Hammen
Dagmar har haft en grænseoverskridende oplevelse på sin tidligere arbejdsplads og søger støtte hos de andre beboere på Egmont Kollegiet. Foto: Clara Hammen

Mathilde flytter ind på Egmont Kollegiet og bliver rimelig overvældet. Ikke nok med, at hun skal lære over 20 andre beboere på køkkenet at kende, hun skal også assimileres i et parallelunivers af skik og brug.

Hendes fødenavn må hun lægge ved døren, for på køkkenet døbes alle på ny med et gangnavn dikteret af de andre beboere, og der er sanktioner, hvis nogen omtales som andet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her