I det tidlige forår under den værste coronatid gjorde TV 2/Bornholm en genistreg.
De lod to sympatiske båtnakker og bymennesker, Steven Vikkelsø Andersen og William Husted – Gøg og Gokke på den gode måde – vandre ud ad Bornholms redningsstier. Ikke kun for at vise os den betagende kystlinje, men for med mikrofon og kamera på lang stang at møde tilfældige mennesker og få dem til at fortælle, hvorfor i alverden de gik her.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























