Det er lidt af en godt gemt sensation, der løftes slør for i en ellers lidet opmærksomhedssøgende serie. Men her kommer den: Da komikeren Magnus Millang i sin tid i tv-satiren ’Danish Dynamite’ optrådte som det kønsskifteopererede postbud, Tom, var han udstyret med en ualmindeligt velformet falsk barm.
Og den kostede det 40.000 kroner at etablere til lejligheden. Mere end en brystforstørrende operation hos en plastikkirurg. Hold da lige op. Det var mange penge dengang, som fagfællen spontant udbryder, da han skødesløst siddende modtager informationen.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























