Krænkelsesbingo, eller Krænko, som undergrundsbrætspillet retteligen hedder, er både morsomt og lærerigt. Det går ud på, at spillederen konfronterer spillerne med udsagn af den ene eller anden art, og så gælder det for dem om at argumentere for det krænkende i dem, set fra et eller andet perspektiv. Og dermed får man afdækket det potentielt stødende i snart sagt enhver ytring, hvad enten det så er en skreven tekst, en sang eller et visuelt klip, ligesom man meget gerne skulle få en god diskussion om, hvad der er i orden, og hvad der ikke er det.
Problemet er imidlertid, at man også, ved at gøre krænkelsesdiskussioner til harmløs aftenunderholdning, reducerer en meget, meget vigtig debat, der har at gøre med menneskers selvfølelse, værdighed og tilhørsfornemmelse, til pjank og pjat. Hvilket aldeles ikke er i orden.
