0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mor og datter levede op og ned ad hinanden. Og døde med én dags mellemrum

HBO-dokumentar tegner et fint billede af filmstjernerne – og mor og datter – Debbie Reynolds og Carrie Fishers sidste tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fisher Family Archives/HBO
Foto: Fisher Family Archives/HBO

Carrie Fisher (tv.) og hendes mor, Debbie Reynolds, fulgte begge stjernevejen - og hinanden i tykt og tyndt, også i døden.

Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den franske instruktør Francois Truffaut har et sted accentueret det splitsekund i klassikeren ’Singin’ in the Rain’, hvor Debbie Reynolds efter det forrygende sang- og dansenummer ’Good Morning’ falder ned i sofaen. Med nærvær nok til lige at rette på nederdelen, så undertøjet ikke skimtes. På en og samme tid sødt og sexet, uskyldigt og tækkeligt. Signifikant et signal på den sunde ærbarhed, som Reynolds professionelt blev et symbol på i 1950’erne. En meget amerikansk, men også smittende cocktail af Rikke Rask og Ronja Røverdatter, energisk, elskelig og lige så erotisk som æblekage, limonade og kindkys om eftermiddagen.

Siden skulle hun blive syngende nonne og synkefri forretningskvinde. Men som den lykkelige stjerne i Gene Kellys arme gør hun immer de fleste mænd bløde i knæene. Rollen blev Reynolds skæbne. Noget, som skulle gentage sig 25 år senere, da hendes datter, Carrie Fisher, for evigt blev Stjernekrigens sexede prinsesse Leia med stenansigt, stive øjenbryn og to kanelsnegle som frisure i tindingerne. Hendes stereotype bane blev dog værre, tristere og kortere end moderens. Carrie døde som 60-årig i 2016, mens mor dagen efter stillede stiletterne som 84-årig. De boede lige ved siden af hinanden. Mor-datter-forholdet var labilt og ambivalent, men også bundet kærligt sammen, mere som bittersødt skæbnefællesskab end blot blod og slægtskab.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter