Der er alt muligt om corona, der er partihoppere og ’Badehotellet’, der er sovsekonkurrencer og kendisdyster og al anden fladpandet og pausegivende underholdning i fjernsynet – og så er der programmer, der efterlader én rystet i sofaen, med gåsehud og tvivl på menneskeheden.
Jeg taler om en dokumentarfilm, der fik premiere i 2016, som alle bør se, ganske enkelt alle.
En dokumentarfilm, som har én hovedperson, Brunhilde Pomsel, der blev født i 1911, og som fra 1942 og til Anden Verdenskrigs slutning arbejdede i det nazistiske styres propagandaministerium. Her var hun sekretær under demagogen og folkeforføreren Joseph Goebbels, der sammen med sin hustru begik selvmord i Hitlers førerbunker i krigens sidste dage – efter at parret havde forgivet deres seks børn.
Brunhilde Pomsel overlevede krigen, sad i fængsel i fem år, kom tilbage til arbejdslivet – og døde i München i 2017, hun var da 106 år.
Da optagelserne til filmen fandt sted, var hun 103 år. Rynket, som jeg sjældent har set en rynket person, men skarp, reflekterende, velformuleret, karismatisk og tilsyneladende erindringsstærk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
