Det går langsomt. Alt for langsomt. Med at få kloge, opfindsomme, nyskabende, provokerende og revolutionerende kvinder skrevet ind i historiebøgerne. Men der findes små dryp, som efterhånden har taget til i styrke.
I 2016 udkom første bind i serien med godnathistorier for rebelske piger om mennesker af hunkøn, der har udrettet noget exceptionelt: Marie Curie, Yoko Ono, Frida Kahlo, Virginia Wolf som nogle af dem, der faktisk har fået en tydelig plads i historien, men der er også historier om Misty Copeland, der i 2015 blev den første afroamerikanske kvinde, der dansede som primaballerina i American Ballet Theatre. Eller den nu 23-årige syriske svømmer Yusra Mardini, der flygtede fra krig over havet mod Europa. Gummibådens motor brød sammen, men Mardini overlevede i vandet i over fire timer, indtil hun nåede land. Hun endte i Tyskland, genoptog svømningen og træner nu for at blive klar til OL i Tokyo i juli.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.



























