Der er et eller andet helt galt. Ikke bare i Danmark, men i selve cyberspace. Her er tonen nemlig ikke rå og hjertelig. Sine steder er den bare decideret modbydelig. Som i hadsk, nedgørende, truende, intimiderende og brutal.

Det er især kvinder og minoritetsgrupper, der må lægge metaforiske rygstykker til de verbale tæsk. Stikker de næsen frem ved at ytre sig om kontroversielle emner, fyldes e-mail-postkassens indboks og de sociale mediers kommentarspor med indlæg bristefærdige af grøn galde og hæmningsløst had. Hvilket selvsagt er voldsomt ubehageligt for dem, der går ud over på det personlige plan. Men også overordnet en trussel mod demokratiet og den fri debat, fordi mange af de ramte reagerer ved at stikke piben ind, trække sig og så leve med sårene på sjælen.