Den glimrende filmkritiker David Thomson kaldte hende Hollywoods fedronning. Forunderligt nok blev Audrey Hepburn med sin – med egne ord – ’fladbarmede figur og dunkle hår’ via ’Prinsessen holder fridag’ i 1953 fra den ene dag til den anden en lysende filmstjerne i de barmfagre og buttede blondiners Hollywood. Siden immer med europæisk elegance, hvor hun selv i Wilders Askepotfilm ’Sabrina’ stråler med alt andet end støv og aske. Godt og grundigt hjulpet af den franske modemand Givenchy, hendes personlige troldmand, som klædte hende i det mest raffinerede tøj måske nogensinde set i filmens historie.
I ’My Fair Lady’ er hun reelt malplaceret, fordi hun er lige så proletarisk som en perlekæde. Til ambassadeballet guddommelig smuk. Snehvide, der gør alle filmens mænd til sine syv små dværge. Skænket som ungdomseliksir til de falmende og aldrende stjernemænd, som filminstruktører parrede hende med: Humphrey Bogart, Cary Grant, Fred Astaire, William Holden, Gary Cooper og Rex Harrison.
