Almindeligvis er det sådan, at kommunistiske diktaturer er sikre garanter for et godt pompøst show og dertil hørende opulent parade, når de er værter for internationale sportsbegivenheder. Men den tradition har Kina så valgt at afvige fra for i stedet at levere en ceremoni, der var nogenlunde lige så interessant som en opvask at være vidne til.
Selve indledningen var ganske kort. Ikke noget med himmelspjæt og halløj med alt til faget henhørende udi pyromantik og konfettikaskader. Niksen-biksen. Uhyre kortfattet, nærmest stakåndet var udfoldningen og hejsningen af flaget, der blev passeret frem mellem et par rækker mennesker, der skulle repræsentere det kinesiske folks demografiske rigdom. Inden flaget blev båret til flagstangen i stramt koreograferet strækmarch af uniformerede soldater. Hmmm.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























