På Netflix kan man netop nu se dokumentarserien ’WW II in Color: Road to Victory’. Det er som at få et genkendeligt chok at se de farvelagte film, fordi farverne fjerner et filter mellem fortid og nutid, skriver Sarah Skarum i denne klumme.
Det er ansigterne, man husker.
De unge, unge mænd, nogle så unge, at de stadig er drenge. Deres bløde, ufærdige glatte ansigter, der vender sig mod kameraerne som solsikker og smiler med ubekymrede øjne. Og så ansigterne, furede, ikke af tid, men af gru, af vold, af umenneskelighed, når de vender tilbage. Hvis de vender tilbage.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
