’X Factor’ handler om følelser. Det gjorde det også fredag aften, selv om dommer Martin Jensen ikke er en mand, der bærer dem uden på tøjet. Kontrakten med seerne er opfyldt igen-igen, og heri ligger årsagen til succesen, skriver Amalie Kestler i denne klumme.
'X Factor' gør det igen. Og lige præcis i ordet 'igen' ligger programmets genialitet
Der var drama på skærmen fredag aften, da to af de sangerinder, som havde erobret en stol i ugens six chair challenge, pludselig skulle synge mod hinanden. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Danmark
Lyt til artiklen
Henter...
Det her er jo et program med rigtige mennesker og rigtige følelser«, minder vært Sofie Linde om midt i det dramatiske højdepunkt i fjerde afsnit af dette års ’X Factor’: To sangerinder, der har erobret hver sin stol i dommer Martin Jensens six chair challenge, skal nu synge mod hinanden. Kun en af dem får lov til at blive. Vi føler med dem på skafottet. Hepper på dem. Holder af dem. Og med dem.
Med andre ord: ’X Factor’ gør det igen, og netop i ordet ’igen’ ligger forklaringen på programmets efterhånden ekstreme overlevelsesevne. Grunden til, at det verdensomspændende tv-koncept stadig tiltrækker seere nok til at køre videre herhjemme, er – ud over Thomas Blachmans egen x-faktor – i virkeligheden enkel. Det handler om elementær behovstilfredsstillelse fredag efter fredag, sæson for sæson:
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
