Matilde, Lykke, Charlotte, Gertrud, Frederikke, Louise og Stéphanie. Midt i de skræmmende og så utrolig triste nyheder fra Ukraine er der en ting, jeg glæder mig over.
Det er den første dækning af en krig, jeg har set, hvor der er så mange kvindelige værter, korrespondenter og eksperter. Den dag krigen brød ud, hvor vi sad derhjemme i sofaen med en blanding af vantro og rædsel og så TV 2 News, var der ligefrem tre kvinder og så en enkelt herre.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























