At de gamle grækere anså vinguden Dionysos for en farlig forvandlingsgud, kan du se på deres vasemalerier. Gæret druesaft, som sender mænd og kvinder nøgne i hegnet, hvor de horer hæmningsløst eller brækker sig uhildet i stride strømme.

Siden skulle vin også forvandle sig til noget ganske andet. En flydende og drikbar aktie, som akkumulerer penge i tusindtal og millioner efter efterspørgsel og udsøgt kvalitet. Så en senmoderne Bacchus er mere en kalkulerende børsmæglergud end en mundskænk for det kåde fællesskab.