Hvad betyder den russiske tilbagetrækning? Er kampen om Kyiv overstået? Hvilken forfatning er de ukrainske soldater i? Og hvor meget betyder terrænet for, hvilken strategi russerne lægger fremover?
Det er den slags spørgsmål, både seerne og vært Kim Bildsøe Lassen stiller en række militæreksperter i programmet ’Krigens døgn’ på DRTV. En programrække, der er bygget op om noget, der ligner et stort spil Risk, men som ikke desto mindre går meget fagligt og forståeligt til krigen i Ukraine.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























