Den store svenske teater- og filminstruktør Ingmar Bergman holdt meget af den franske forfatter Molière. Især franskmandens mesterstykke ’Misantropen’ fra 1666.
Måske fordi Bergman selv var noget af en misantrop. I hvert fald er ’Hamlet’ for Shakespeare, hvad ’Misantropen’ er for Molière, en nøgle til forståelse af hver deres force og forskellighed som gudsbenådede dramatikere. Shakespeare, som grandiost flyder fascinerende over bredder i alle retninger med sin dystert dramatiske tragedie. Molière formens mester, den raffinerede versemager med brod mod tidsåndens modegriller.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























