Odin betragtes ofte som Zeus’ kollega, som i modsætning til denne guddommelige græker ikke var en olympisk horebuk, men en klog nordbo, som gav sit ene øje for visdom. Og hvis dyrevenner var sorte ravne og aldrig brugte svaneham og ørnevinger til at voldbolle mænd og kvinder.
Odin er mere Gandalf i ’Ringenes herre’ eller druiden Miraculix i Asterix’ landsby. Kort sagt en ærværdig herre, som har sort bælte i både magi og muskler. Men i modsætning til Tor, som blev til et jysk mærke i herreundertøj, og Loke skytsgud for spindoktorer i diverse partier, er Odin gotisk og gådefuld i al sin magt og vælde.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.





























