Forfatter Annie Ernaux og hendes søn, instruktøren David Ernaux-Briot, har skabt et svimlende dokumentarisk erindringsværk af familiens gamle smalfilm, skriver Camilla Stockmann i denne klumme.
De enorme trækroner svajer i vinden, mens kameraet panorerer over landskabet. Vi ser udsigten fra familien Ernaux’ villa ved Cergy nordvest for Paris, hvor frugttræerne blomstrer vildt i den tilgroede have.
»Smukt«, tænker man, og det er hele meningen, for med sit smalfilmkamera har Philippe Ernaux i 1977 forsøgt at fastholde familieidyllen, og vi er næsten overbevist, da vi hører hans daværende kone, forfatter og nobelpristager Annie Ernaux, der nu husker tilbage:
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
