I den amerikanske instruktør Tim Burtons smågeniale science fiction-satire ’Mars Attacks!’ fra 1996 angriber marsboere USA. På østkysten med New York som centrum rammes befolkningen af kaotisk angst og bæven og forsøger at flygte. På vestkysten med Los Angeles flipper alle ud med et forsyn om at møde venligsindede og fredelige fremmede fra det ydre rum. Californien ses her som et sted med solbrændte syrehoveder med en sekterisk længsel efter nye esoteriske selvhjælpsguder.
Og den franske dokumentarfilm om USA’s nye guruer bekræfter helt dette signalement af USA i almindelighed, Californien i særdeleshed. Amerikanerne søger meningen med livet, og det er vel okay, men søgningen vender sig væk fra traditionel filosofi og religion og søger mod new age. Paraplyen for alskens trosretninger med kloge koner, hellige mænd, shamaner og guruer, besjælet natur, healende krystaller og ikke så få charlataner, fidusmagere og svindlere.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























