Jeg kan næppe være den eneste, der – mere eller mindre højlydt – udbrød: »Sådan et har jeg også haft«, da DR’s skattejæger Søren Sørensen fra en lurvet kasse i en marskandiserbiks på den endnu ikke voldsomt fashionable del af Nørrebro fremdrog en papæske med ’Det lille postkontor’.
Komplet med sammenfoldelig postkasse, små frimærker, konvolutter, stempler – måske også giroindbetalingskort og andet fra dengang, det at gå på posthuset og betale sine regninger og sende sine pakker og breve ikke var noget, man gjorde, når man alligevel besøgte et supermarkeds afdeling for sprut og smøger eller befandt sig hos den lokale kioskperson.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























