DR’s serie om syngepigernes lange historie er interessant, fordi den handler om meget mere end vovede viser. Det er en fortælling om kvindefrigørelse og klassesamfund, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Serien om bakkesangerinderne handler om mere end vovede viser

Syngepigernes historie skriver sig tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor det bedre borgerskab blev pikerede over proletariatets bramfrit syngende døtre.  Foto: Eddy Media
Syngepigernes historie skriver sig tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor det bedre borgerskab blev pikerede over proletariatets bramfrit syngende døtre. Foto: Eddy Media
Lyt til artiklen

Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken nord for København er det sidste sangerindeetablissement, der er tilbage. Og angiveligt er stedets økonomi så presset, at dets fortsatte eksistens kan være i fare.

Det ville være ærgerligt, hvis det gik tabt. For godt nok har det lille træhus på Bakken med udsigt til forlystelser og steder, der serverer stegt flæsk med persillesovs og fiskefileter med bjerge af remoulade, ikke noget dragespir. Mindre kan imidlertid gøre det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her