Tejn Kirke er Bornholms yngste, bygget i funkis-stil i 1940 og meget lidt dansk landsbykirke eller bornholmsk rundkirke. Men en kirke, som passer til en virksom havn med oprindelse i fiskeri og småindustri. Hvor der lugter autentisk af fisk, hav og tjære.
Bygningerne omkring havnen svarer dertil: Det er oprindelige huse bygget til fiskere og søens folk. Jeg er selv kommet der siden barnsben og elsker Tejn havn. Kun på Island har jeg set sådanne nordiske havne med samme råsyltede realisme. Uden for meget turisme med havgrønne glaskugler og farvede fiskegarn til kvinder i køligt hør og mænd med yachtkasketter.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























