Eventyrspillenes gådeløsning og fantasi har skabt en tung, tung arv, hvor nogle af pc-historiens største udgivelser og personligheder præger stamtræet.
Det skaber en vis ærefrygt i nye hoveder, der vil begå sig i genren. Ikke desto mindre har de senere år budt på en længe ventet renæssance for eventyrspillene, hvor 90'ernes 'Monkey Island' og 'Grim Fandango' kan spejle sig i et nyt kuld af udgivelser såsom det tjekkiske 'Machinarium'.




























