En actionfilm uden megen action, en kupfilm uden et kup. Quentin Tarantinos ’Reservoir Dogs’ står den dag i dag som en helt speciel film, der beviste, at skæve karakterer, vulgaritet og små pludselige voldsudbrud ikke blot kunne bære en film, men også henrykke en hel generation af biografgængere. En fantastisk film – og et ualmindeligt forlæg for et computerspil. Det er derfor overraskende, at ’Reservoir Dogs’-spillet ikke ender i blodigt selvmord, men langt hen ad vejen er både intelligent og veldesignet action. De 16 missioner er nogenlunde ligeligt opdelt mellem actionmissioner på gåben og kamikaze-køremissioner og udfylder de huller, som filmen ganske bevidst udstillede: Hvordan slap mr. Blue væk? Hvordan lykkedes det mr. Pink at finde og tilvejebringe de gemte diamanter? Det er bestemt interessant at få udfyldt filmens sorte huller, men også et uundgåeligt antiklimaks, idet Tarantinos film i dén grad legede med dynamikken mellem det viste og det ikkeviste. Derudover er det forstyrrende, at kun Michael Madsen som mr. Blonde medvirker i spillet, idet savnet af de øvrige skuespilleres rigtige udseende, rynker, hårfarve, nervøse trækninger og ikke mindst stemmer undergraver autenticiteten og dermed stemningen. Heldigvis er de dels ’Max Payne’-, dels ’Grand Theft Auto’-inspirerede missioner ofte endog rigtig underholdende. De korte, hektiske biljagter, hvor man forsøger at lave udsving, trække i håndbremsen og smadre igennem politibarrikader inden for et vist tidsrum, er mindst lige så adrenalinpumpende, som de er simple, men det virkelige højdepunkt er missionerne til fods. Alle ens optrædener bliver vurderet på en skala fra ’professionel’ til ’psykopatisk’, og det er sjovt at forsøge sig med begge tilgange. Snig dig forbi vagter, tag gidsler og afvæbn politiet med trusler, og du er professionel. Træk solbrillerne på, grib et maskingevær og råb »Say hello to my little friend!«, mens du pløkker alt og alle ned, og du er godt på vej på den lukkede. Intet er hverken specielt nyt eller fantastisk, men leder man efter tempofyldt action, grå gader og stræder vrimlende med vagter, betjente og SWAT-enheder og et ihærdigt forsøg på Tarantino-fornemmelse er ’Reservoir Dogs’ bestemt ikke ueffent.