Det skal foregå langt ude i rummet, og man skal være en overlæsset bevæbnet superheltinde, hvis kolossale androgyne robotdragt på handy vis kan klare alle situationer til nedkæmpning af olme rumvæsner på stribe. Actionspillet 'Metroid: Zero Mission' er (endnu) et kapitel i den uendelige 'Metroid'-serie, der trods mange spil på samvittigheden endnu ikke har fyret et skud forkert af. Spillet til GameCube er stadig blandt de bedste i genren, og på GameBoy Advance har det forrige spil, 'Metroid Fusion', stadig nok kraft til et køb i dag. Og serien fortjener da også universel respekt for sit spildesign, gode science fiction-historie og holdbare gameplay. 'Zero Mission' er set med kyniske øjne en pengegrisk genfortælling af historien i det originale 'Metroid'-spil, der har øjnet nye målgrupper. Men graver man lidt dybere under fordommene, har spillet alligevel nok overraskelser og nytænkning til at retfærdiggøre et køb. Igen er 'Metroid' bedst til spillere med svaghed for actionprægede platformsspil og samtidig lyst til at udforske store rumstationer og rense dem for rumvæsner. Med i dette miks er gåder, der mestendels rammer plet, men der er obskure eksempler, som når man for eksempel skal hoppe blindt ned i en fossende lavasø, en opgave man kun kan løse ved at bruge mindre forstand end held. Heldigvis hiver 'Zero Mission' spilleren knap så meget rundt ved rumhjelmen som 'Fusion', men holder stadig en fin rød tråd, der garanterer stor indlevelse og hektisk action. Det gør, at spillet trods alt sit genbrug stadig sætter sig vel tilrette som et af de fineste platformsspil til GameBoy Advance. Uanset om man før har affyret et laserskud i 'Metroid'-universet eller ej. thomas.vigild@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann




























